Ønsker du at være med til at skabe en helt ny og unik måde at handle bil på?

Omnicar er på udkig efter en pre-owned car procurement manager til at varetage det overordnede ansvar for køb af biler, som kan videresælges via vores 100% online salgsplatform for grønne biler.

Hvem er Omnicar?

Omnicar er på en mission for at gøre det nemmere for forbrugere at købe og eje en bil.

Vi startede i oktober 2020 med vores mobile servicekoncept, hvor vi kommer ud til kunderne og servicerer deres biler – i dag har vi serviceret mere end 4.000 biler på kundens ønskede adresse, med branchens højeste kundetilfredshed til følge.

I løbet af Q1 2022 udvider vi vores convenience-koncept til også at omfatte køb og salg af grønne biler (plug-in & el) – via en 100% digital platform, alle ydelser inklusiv, leveret direkte hos kunden og altid med 14 dages fortrydelsesret.

Du vil blive en del af et højt motiveret team, hvor iværksætteri, digitalisering og god kundeservice er grundprincipperne i alt hvad vi gør.

Autobranchen er vores hjemmebane, men vi er alt andet end en traditionel autoforhandler. Vores team er specialister i marketing, digital tilstedeværelse og brænder for at give kunden en ekstraordinær oplevelse.

Kvalifikationer:

  • Du er en god købmand og forstår at købe biler til det danske marked
  • Du har et godt og etableret netværk i Tyskland, Sverige mv., til at aftage biler fra
  • Du har stor viden omkring afgiftberegning og ansøgning

Omkring dig selv

Du er struktureret og tager stort ejerskab for dine ansvarsområder, men kan samtidig indgå i et team og her fungere som en god holdspiller. Du er en problemknuser der trives med at have mange bolde i luften og uanset situationen formår at skabe en god og behagelig atmosfære omkring dig og din personlighed. Du har evnerne og lysten til på sigt at opbygge dit eget sourcing-team, som skal sørge for, at vi har nogle interessante varer på hylderne.

Hvad tilbyder OmniCar

Du bliver en del af en ambitiøs vækstvirksomhed med et super cool koncept, som giver kunderne en nem hverdag og et smil på læben.

  • Attraktiv kompensationspakke
  • Gode medarbejdervilkår med bl.a. frokostordning, løbende medarbejderaktiviteter mv.
  • 6 ugers årlig ferie

Ansættelse og tiltrædelse:
Positionen er en fuldtidsansættelse med opstart hurtigst muligt.

Hvis det lyder som noget for dig, så send en ansøgning på følgende e-mail, markeret med ”Ansøgning – Pre-owned car procurement manager”: sks@omnicarsale.dk

Ansøgningsfrist er: 09/01-2022.

Adresse: Omnicar, Prøvensvej 25, 2610 Rødovre.

 

PRE-OWEND CAR PROCUREMENT MANAGER – GRØNNE BILER

Omnicar er på udkig efter en sourcing manager til at varetage det overordnede ansvar for køb af biler, som kan videresælges via vores 100% online salgsplatform for grønne biler.


Ansøg før